Professionel sparring til forældre med børn i mistrivsel
Når man er forælder til et barn eller en teenager i mistrivsel, kan det være en udfordring at finde gode måder at hjælpe og guide på. Mange oplever en frustration over, at de løsninger, der plejer at virke, pludselig ikke har effekt. Man kan føle sig magtesløs, ked af det og forundret over, at det skal være så svært - og det kan føles nærmest umuligt at forstå og imødekomme sit barns behov.
Vi tilbyder støtte til at genfinde kontrollen og gå nye veje i forholdet til dit barn. Samtalerne tager udgangspunkt i jeres familie og behov, og vi kan bl.a. komme ind på:
- Indsigt og forståelse: Hvordan er det at være dit barn? Hvordan er det at være dig?
- Et dybere kig: Viden om et stresset nervesystem og en overbelastet hjerne.
- Følelser versus handling: Hvordan håndtere jeg mine egne følelser, når mit barn mistrives? Og hvordan holder jeg fast i hjælpesomme handlinger?
- Nyttige tilgange: Hvad kan være hjælpsomt for mig som forælder og for os som familie?
- Forælder og konflikt: Hvad gør jeg, når konflikten er på sit højeste - og hvad gør jeg efterfølgende?
- Nye veje: Hvordan får vi nytte af de nye redskaber/værktøjer i familiens hverdag?