Er du ramt af sorg?​

Få hjælp til at arbejde med sorgen og redskaber til at få det bedre igen.

​Sorg og reaktioner på at miste

Sorg kan ramme alle mennesker, fx når vi mister nogen, som betyder meget for os. Vi kan ikke altid få sorgen til at forsvinde, men det er vigtigt at vide, at selvom sorgen føles svær og gør ondt, kan du få det bedre igen med den rette hjælp.

I Aleris PP møder du erfarne psykologer, som kan hjælpe dig med at arbejde med sorgen på en sund måde og give dig redskaber til at lindre sorg her og nu. Vi har stor erfaring med at hjælpe mennesker i sorg med at få et godt liv igen. Og vi kan også hjælpe dig.

Vi tilbyder sorgsamtaler hos en psykolog i vores klinikker i København, Aarhus, Esbjerg, Herning og Vejle eller online fra din egen stue.

Bestil tid

Hvornår bør du søge hjælp til din sorg?

Sorg kan se forskelligt ud fra person til person, og det kan være svært at mærke, hvornår du bør opsøge hjælp.

Hvis du har oplevet en begivenhed, som er sorgfuld for dig, og har haft følgende symptomer gennem længere tid, kan det være, at du bør opsøge professionel hjælp:

  • du sover dårligere eller mere, end du plejer
  • du har svært ved at koncentrere dig
  • din appetit er anderledes
  • du har svært ved at passe dit arbejde
  • praktiske ting derhjemme virker uoverkommelige

Arbejd med din sorg

Vores psykologer kan hjælpe dig med at forstå din sorg og lære dig strategier, du kan bruge i din hverdag, så du bedre kan være i sorgen og få et godt liv på trods af det, der er sket. Vi starter altid med en grundig samtale, da det er vigtigt at få afklaret, hvad der er på spil i din situation, så vi kan tilrettelægge det rigtige forløb for dig. Har sorgen det, vi kalder en godartet natur, eller er den ved at udvikle sig til en behandlingskrævende tilstand?

Sammen gennemgår vi din problemstilling og lægger en plan for det videre forløb, som kan give dig overskuddet og livsmodet tilbage. Vi tilpasser altid samtalerne til dig og din situation. Vi bestræber os på, at du efter få samtaler opnår en mærkbar effekt.

Hvad er sorg?

​Sorg er en psykisk reaktion på et tab. Måske har du mistet én, du holder af. Måske er du selv - eller en person du er tæt knyttet til - ramt af sygdom. Måske mistrives dit barn. Sorg kan være mange ting, og andre mennesker kan ikke nødvendigvis forstå omfanget af den følelse, du oplever. Grundlæggende taler man om to former for sorg: akut sorg og vedvarende sorg.

Akut sorg

Akut sorg er en voldsom reaktion, der opstår, når du oplever et tab. I den akutte sorg er du meget følelsesmæssigt påvirket af situationen, og du oplever, at uanset hvad du gør, fylder sorgen alt, og du har behov for hjælp til at håndtere de intense følelser. 

Vedvarende sorg

Vedvarende (forlængede) sorg er, når du oplever, at din sorg ikke går væk, selvom der er gået lang tid, siden sorgen blev udløst. Når du oplever vedvarende sorg, kan du have brug for hjælp til at finde ud af, hvorfor du sidder fast i sorgen, og hvordan du kommer tilbage til en hverdag, hvor sorgen ikke fylder. 

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Er du allerede patient?

Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

”Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykologisk eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.

Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv.”

Birgitte, henvist via sin sundhedsforsikring

”Absolut anbefalelsesværdig. Klinikken (mere konkret, min psykolog) arbejder struktureret efter metoder, jeg oplever, falder direkte i tråd med den måde, jeg tænker på og genkender elementer af, hvad jeg bedst kan beskrive som hjerne-smart. Det har været en utrolig konstruktiv proces.

Jeg bliver i et trygt miljø guidet igennem opdagelserne, som jeg oplever, psykologen faciliterer og ikke dikterer (har haft uheldige oplevelser andre steder!) – så det er tydeligt at mærke, der spilles på min banehalvdel.”

Fra Aleris PPs tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen. Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Fra Aleris PPs tilfredshedsundersøgelse

”Jeg føler mig tryg og i gode hænder hos min behandler - en meget positiv og beroligende person. Dette gør, at jeg tror på, at jeg vil få det bedre, og dette aspekt af behandlingen er lige så vigtig som alt andet.”

Fra Aleris PPs tilfredshedsundersøgelse

”Tak, jeg er helt der, hvor jeg burde være nu.”

Anita

”Jeg har haft rigtig stor gavn af timerne hos min psykolog i Aleris PP.

​Hun har ramt mit behov for medfølelse, gode teknikker og spark i bagdelen 😊”

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495