Slip angsten med Cool Kids

Et Cool Kids-forløb lærer børn og unge at håndtere deres angst, så den ikke længere griber forstyrrende ind i deres hverdag.

Cool Kids - individuelle forløb for børn og unge med angstlidelser

Er dit barn plaget af angst og bekymringstanker? I Aleris PP i Gentofte nær København tilbyder vi individuelle forløb med det populære angstprogram Cool Kids. Cool Kids lærer børn og unge at håndtere deres angst, så angsten ikke længere griber forstyrrende ind i deres hverdag. 

Programmet er udviklet til børn i alderen 7 til 17 år og egner sig til alle typer af angst. I tilknyttes en psykolog, som er Cool Kids-certificeret. I starter forløbet med en forsamtale hos en psykolog, der hjælper jer med at afklare, om Cool Kids er det rigtige tilbud til jeres barn. 

Book tid til en forsamtale

Videnskaben bag Cool Kids

Cool Kids er et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsprogram for børn og unge med angstlidelser. Programmet fokuserer på at lære børn, unge og forældre bedre måder at håndtere angst på i fællesskab.

Metoden er udviklet i Australien og oversat til dansk på CEBU - Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge ved Aarhus Universitet. Cool Kids er videnskabeligt afprøvet, og resultaterne viser, at børn med forskellige angstlidelser får det signifikant bedre efter et forløb. Det gælder også for børn og unge med OCD.

  • Efter et Cool Kids-forløb har ca. 60 procent af børn og unge overordnet set ikke længere en primær angstlidelse.
  • Efter et år er tallet ca. 75 procent.
  • Derudover viser forskningen, at ca. 50 procent af alle børn og unge, der har modtaget Cool Kids-behandling, efter et år vil være fri for alle angstlidelser. (Rapee et al. 2017)

Er Cool Kids hjælpsomt for mit barn?

Cool Kids kan være relevant for jer, hvis I oplever, at barnet eller den unge:

  • er bange for at gøre ting, som andre børn og unge tager som en selvfølge
  • ​undgår særlige situationer, der er forbundet med et pres (fx at sove væk fra familien, at tale i timerne, at deltage i børnefødselsdage eller lignende)
  • bekymrer sig meget, er optaget af, hvad der kan gå galt og har ofte brug for beroligelse
  • oplever fysiske symptomer som fx hjertebanken, svedeture, trykken for brystet eller ondt i maven
  • er udpræget genert og har ringe tiltro til egne evner
  • har tvangspræget adfærd eller tanker

Programmet er egnet til børn i alderen 7-12 år. For unge i alderen 13-17 år kaldes programmet ”Chilled”. Vi tilbyder angstprogrammerne for begge aldersgrupper.

Cool Kids er for børn og unge, hvis primære lidelse er angst. Hvis angst ikke er barnets primære lidelse, kan Aleris PP's team af børnepsykologer og børnepsykiatere hjælpe med at afklare, hvad der er på spil og tilbyde en relevant behandling. Læs om vores andre ydelser her.

Cool Kids | Sådan foregår et forløb

Cool Kids-programmet består af 10 sessioner, hvor barn og forældre introduceres til konkrete metoder og strategier, som kan gøre det lettere at overvinde og håndtere angst. Hele vejen gennem forløbet er I tilknyttet den samme, faste psykolog, som er certificeret i Cool Kids-metoden.

Forløbet strækker sig over 12-14 uger, hvor I mødes hver eller hver anden uge med psykologen. Hver session varer 45 minutter, og både barn og forældre deltager. Ved forløbets begyndelse får I hver et arbejdshæfte, som bruges i løbet af og mellem sessionerne.


Før I kan starte i et Cool Kids-forløb, skal I have en forsamtale hos en psykolog, som hjælper med at afklare, om et Cool Kids-forløb er det rigtige tilbud til jeres barn. Samtalen er en dobbeltsession, hvor der er afsat god tid til at gå i dybden med barnets udfordringer.


​​Se priser for Cool Kids-forløb​ her

Forældreinddragelse

Som forældre spiller I en vigtig rolle i behandlingen af jeres barns angst, og vi opfordrer begge forældre til at deltage sammen med jeres barn.

Når I deltager i en session, får I mulighed for både at lære strategier, som I kan bruge, når I skal støtte og guide jeres barn i løbet af (og efter) programmet, og strategier, I kan bruge over for jeres egen angst og bekymring.

Der vil være hjemmeopgaver undervejs, hvor I og barnet øver jer i at anvende de nye færdigheder i dagligdags situationer, og uden at terapeuten er til stede. ​

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Er du allerede patient?

Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

Fra Aleris PPs tilfredshedsundersøgelse

”Efter 6 år med psykolog og socialrådgiver ved 24-7, Cool, Cool Kids, julemærkehjem og meget mere landede vi hos jer, og først da gik det fremad. Så selvfølgelig vil vi anbefale jer. Vi har haft små to timers kørsel hver vej til nærmeste klinik. Men det har bestemt været det værd.”​

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Tanja, Facebook

”Kan varmt anbefales. Jeg har været hos en børne- og ungdomspsykiater
​i Gentofte og har fået den bedste hjælp."

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495