Bekymringer og søvnbesvær?​

Det kan være tegn på angst. Vi kan hjælpe dit barn til at få det bedre og give jer værktøjerne til at håndtere angsten som familie.

Behandling af angst hos børn og unge

Angst er en naturlig, menneskelig mekanisme, som går i gang, hvis vi oplever at være i fare eller føler os truet. Hvis angsten begrænser dit barn i at gøre ting, som barnet egentlig gerne vil, er der tale om en angstlidelse, som kræver behandling. Oplever du, at dit barn ikke længere har lyst til at gå i skole eller overnatte hos venner, at barnet har humørsvingninger, er nedtrykt eller bekymrer sig mere, end det plejer, kan det være en god ide at få dit barn undersøgt for angst.​

Vores erfarne team af børnepsykologer og børnepsykiatere tilbyder behandling af angst i Gentofte nær København og i Vejle. Vi tilbyder også individuelle forløb med Cool Kids i Gentofte. Når I kontakter os, hjælper vi jer med at finde ud af, om I skal se en psykolog eller en psykiater.

​Behandling af angst hos børn og unge

Mange symptomer på angst går på tværs af psykiske diagnoser, og derfor er det vigtigt at afklare, om det er tale om angst, inden selve behandlingen kan gå i gang. Første gang, I besøger os, har vi derfor en indledende samtale, hvor vi undersøger de symptomer og udfordringer, som jeres barn oplever, og gennemgår jeres ønsker til forløbet. Sammen planlægger vi det videre forløb.

Behandling af angst består af flere forskellige dele. Den kan dels bestå af samtaleterapi med barnet eller den unge med fokus på de særlige udfordringer, som han eller hun oplever. Derudover laver vi forløb til forældre med fokus på de udfordringer, I oplever omkring barnet og samtaler, hvor I som familie lærer om diagnosen og dens betydning for barnets eller den unges trivsel. 

​For nogle børn kan der være behov for medicinsk behandling, som altid bliver ​givet i kombination med samtaleterapi. Medicin kræver specialviden og erfaring, som alle vores børnepsykiatere har.

Book tid til en indledende samtale

Cool Kids - individuelle forløb for børn og unge med angstlidelser

I Aleris PP i Gentofte nær København tilbyder vi individuelle forløb med det populære angstprogram Cool Kids. Cool Kids lærer børn og unge at håndtere deres angst, så angsten ikke længere griber forstyrrende ind i deres hverdag.

Læs mere om Cool Kids

Hvad er angst?

​Lige som voksne kan opleve angst, kan børn og unge også blive ramt af angst. Angst kan både være rationel og irrationel. Det betyder, at angstsymptomerne også kan opstå, selvom der ikke er nogen reel fare på færde. Men det føles sådan for barnet eller den unge.

​Fem former for angst hos børn og unge:​

  1. Separationsangst
  2. ​Panikangst
  3. ​Social fobi
  4. ​En specifik fobi
  5. ​Generaliseret angst

Har mit barn angst?

Hvis dit barn har angst, vil du formentlig opleve, at barnet er bekymret, har svært ved at koncentrere sig og sover anderledes – ofte dårligere – end det plejer. Et barn, som er plaget af angst, vil forsøge at undgå situationer, hvor det kan komme til at udstille sig selv, for eksempel i skolen og til fritidsaktiviteter. Måske er barnet pludselig bange for at køre med bus, eller måske ønsker det ikke længere at overnatte hos bedsteforældre.

Hvis dit barn isolerer sig fra sin sociale omgangskreds, siger nej til legeaftaler eller ikke længere har lyst til at deltage i fritidsaktiviteter, kan det også være tegn på, at dit barn har brug for professionel hjælp til at få det godt igen.

Hvordan det enkelte barn rammes af angst, kan variere meget. Nogle børn er i stand til at leve et næsten almindeligt liv, mens andre er langt mere udfordrede. Uanset sværhedsgraden er der hjælp at hente med den rette behandling.

Typiske tegn og symptomer på angst hos børn og unge

  • Barnet bekymrer sig
  • Barnet isolerer sig fra venner og fritidsaktiviteter
  • Barnet har svært ved at koncentrere sig
  • Barnet har svært ved at falde i søvn eller vågner ofte i løbet af natten
  • Barnet har ondt i maven eller andre fysisk symptomer uden en direkte årsag
  • Barnet ønsker ikke længere at gøre ting, som I plejer at gøre
  • I oplever skolevægring, hvor barnet vil ikke i skole

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Er du allerede patient?

Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

Fra Aleris PPs tilfredshedsundersøgelse

”Efter 6 år med psykolog og socialrådgiver ved 24-7, Cool, Cool Kids, julemærkehjem og meget mere landede vi hos jer, og først da gik det fremad. Så selvfølgelig vil vi anbefale jer. Vi har haft små to timers kørsel hver vej til nærmeste klinik. Men det har bestemt været det værd.”​

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra PPclinic, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Tanja, Facebook

”Kan varmt anbefales. Jeg har været hos en børne- og ungdomspsykiater
​i Gentofte og har fået den bedste hjælp."

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495