Få succes med psykologisk tryghed på arbejdspladsen

Psykologisk tryghed handler om at skabe en atmosfære, hvor alle føler sig trygge ved at udtrykke tanker og følelser, også selv om man ikke altid er enige med hinanden.

Det er ikke nødvendigvis svært. Men det kræver en vedholdende opmærksomhed og indsats at lykkes med at transformere kommunikationen, adfærden og samspillet på arbejdspladsen. Gevinsten er en mere produktiv, engageret og dynamisk arbejdskultur, der skaber bedre resultater.

Står psykologisk tryghed også højt på dagsordenen hos jer?

En kortlægning blandt ledere, HR og tillidsvalgte i den finansielle sektor viser, at psykologisk tryghed står højt på listen over udfordringer i arbejdsmiljøet, som man ønsker at gøre noget ved. Psykologisk tryghed er vigtigt i alle brancher, og selv små skridt gør en stor forskel.

Står I over for at skulle arbejde med trygheden i jeres virksomhed, kan I få hjælp til processen hos vores team af erhvervspsykologer. Vi har mange års erfaring fra indsatser i virksomheder i hele Danmark. Hør mere om mulighederne for jeres arbejdsplads – helt uforpligtende.

​​​

Hør mere om psykologisk tryghed

Kom nemt i gang med tryghedsarbejdet

Et godt sted at starte tryghedsarbejdet er med temapakken Skab psykologisk tryghed. Den online temapakke er udviklet af erhvervspsykologer i Aleris PP i samarbejde med BFA Finans. Materialet består af en blanding af øvelser, modeller, downloads og videoer, der guider til at screene trygheden på arbejdspladsen og sætte ind med konkrete handlinger og små hacks, hvor man kan opnå størst effekt.

Pakken er målrettet både ledere og medarbejdere på arbejdspladsen, og virksomheder kan enten arbejde med materialet på egen hånd eller få hjælp til at facilitere processen hos erhvervspsykologer i Aleris PP.

Materialet er frit tilgængeligt for alle interesserede på skab-psykologisk-tryghed.dk

​​Fire trin til psykologisk tryghed på din arbejdsplads

Temapakken består af fire trin, der både sammen og enkeltvis kan bruges som en vej til at øge den psykologiske tryghed. Værktøjet er opbygget fleksibelt, så den enkelte virksomhed eller det enkelte team frit kan vælge at bruge de trin, som passer bedst, hvor I er.

  1. ​Skab et fælles udgangspunkt gennem fælles viden
  2. ​Tag temperaturen på jeres tryghed med tryghedsbarometeret
  3. ​Styrk den psykologiske tryghed på arbejdspladsen gennem konkrete hacks
  4. ​Hold fast i trygheden og de gode vaner i hverdagen

​Vil I have temapakken til at leve ude hos jer og hjælp til facilitering af hele eller dele af processen, står vores team af erhvervspsykologer klar til at hjælpe jer. Kontakt os og hør mere om mulighederne for jeres arbejdsplads – helt uforpligtende.

Test den psykologiske tryghed på din arbejdsplads

Er I trygge på jobbet? Det første oplagte trin i arbejdet med psykologisk tryghed er at undersøge, hvordan det står til hos jer.

Screeningsværktøjet Tag temperaturen på trygheden hjælper jer til at teste den psykologiske tryghed på arbejdspladsen eller i teamet og reflektere over, hvordan I arbejder med de styrker og svagheder, I ser.

Skal vi hjælpe jer med at screene den psykologiske tryghed? Send os en mail, så kontakter vi jer og fortæller mere om mulighederne.​

Få succes med psykologisk tryghed på arbejdspladsen

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at arbejde strategisk med psykologisk tryghed.​

Ofte stillede spørgsmål om psykologisk tryghed


​Hvad er psykologisk tryghed?

Psykologisk tryghed opstår, når vi er i et miljø, hvor vi frit kan udtrykke os, dele ideer og bekymringer, stille spørgsmål og tage risici uden frygt for negative konsekvenser eller fordømmelse.
Når vi arbejder med psykologisk tryghed, er opgaven derfor at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi på alle niveauer af organisationen føler os trygge ved at udtrykke vores tanker og følelser, også selv om vi ikke nødvendigvis er enige med hinanden.

Hvorfor skal vi arbejde med psykologisk tryghed?

Der er mange fordele ved at arbejde målrettet med at øge psykologisk tryghed:

  1. Bedre performance og resultater, fordi vi tør deltage aktivt.
  2. Mere innovation, fordi vi føler os trygge ved at tænke nyt.
  3. Øget medarbejderengagement, fordi vi lægger mere energi i samarbejdet med hinanden og kunderne.
  4. Forbedret trivsel, fordi vi mindsker stressfaktorer.
  5. Styrket employer branding, fordi en psykisk sikker arbejdsplads tiltrækker og fastholder talenter.
  6. En mere inkluderende arbejdspladskultur, fordi der er plads til at være sig selv.

Hvad er psykologien bag psykologisk tryghed?

Når man er psykologisk utryg, bruger man energi på det, vi i organisationspsykologien kalder “impression management”, hvor man har stort fokus på at fremstille sig selv på særlige måder. Man skruer ned eller op for særlige sider af sig selv for at fremstå, som man gerne vil ses af andre - eller som man tror, andre gerne vil se os. Det er en god strategi til at passe på sig selv, men det kan stå i vejen for det gode samarbejde og den gode opgaveløsning.

Hvordan kommer vi i gang med psykologisk tryghed på arbejdspladsen?

Man kan tro, at psykologisk tryghed på arbejdet handler om at være flink, lytte og tage hensyn til sine kollegaer. Men falder man i den fælde, kommer man ikke langt.

Psykologisk tryghed handler i langt højere grad om, at man kan være sig selv på arbejde og opleve tryghed i, at man er en værdsat del af fællesskabet. Det er ikke noget, vi bare har. Trygheden skal opbygges og styrkes, og vi har alle sammen et medansvar.

Står I overfor at skulle arbejde med trygheden i jeres organisation, kan I få hjælp til processen hos vores team af erhvervspsykologer i Aleris PP. Vi glæder os til at høre fra jer.

​Sæt også fokus på:

Står mental sundhed også højt på dagsordenen hos jer?

Få succes i det vigtige arbejde med at øge trivslen på arbejdspladsen.​

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

Anita Engdahl, uddannelseskonsulent, Roskilde Stift

”1000 tak for dagen! Kursusdeltagerne har tilkendegivet, at de lærte meget nyt både om håndtering af overbelastning, og om hvordan man som leder håndterer den slags. Flere af kursusdeltagerne har virkelig fået lyst til og mod på at arbejde videre med området.”

Kursusdeltager, KAP-H

”Engageret underviser, der er god til at mobilisere forsamlingen i dialog. Rigtig fagligt stærkt og konkret. Super ping-pong og gode, konstruktive dialoger.”​

Fra Aleris PPs tilfredshedsundersøgelse

”Jeg føler mig tryg og i gode hænder hos min behandler - en meget positiv og beroligende person. Dette gør, at jeg tror på, at jeg vil få det bedre, og dette aspekt af behandlingen er lige så vigtig som alt andet.”​

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495